Helikopteren er en af vores tekniske gennembrud. Tanken om at kunne starte og lande lodret er næsten lige så gammel som ønsket om at kunne flyve, og eksperimenter med "autogyroer" og andre fly med roterende vinge har fundet sted mange år tilbage i tiden.

Modelflyvere har forsøgt at få helikoptere til at flyve i næsten lige så lang tid. Det var først efter fremkomsten af radiostyring det blev muligt og få dem til at flyve stabilt på trods af forskellige vindstød.

Et stabilt fly af sædvanlig type kan fx glide ned til jorden uden motorkraft. Men det kan helikopteren ikke, for den er konstueret til at have sin opdrift fra de store rotorblade, hvis rotation ville blive stoppet af en død motor.

Rotorbladene er underkastet de samme naturlove som opdrif og indfaldsvinkel, læst om dette und aerodynamik,så skal man forstå hvordan en helikopter flyver, er det nødvendigt at man først kender til grundlaget for flyvning med fast vinget fly.

Udtrykket "fast vinge" er meget præcist, fordi det netop siger, at en helikopter er et fly med bevægelig vinger. Svarande til at en fast vinges opdrift er afhængig af flyvehastighed og indfaldsvinkel, er helikopterens opdrift afhængig af rotorens omdrejningshastighed og stigning.

Med en omhyggelig justering af rotorhastighed og/eller stigning kan helikopteren bringes til at stå stille i luften, hvad der svarer til vandret flyvning med fast vinge.