Hangar 4800

Aerodynamik

Det tog mennesket tusinder af år at afsløre fuglens hemmelighed nemlig at kunne flyve. Og dog lå den snublende nær i formen af de legemsdele, der mest iøjnefaldende adskiller fuglen fra mennesket, vingerne.

En vinges form kan betragtes fra tre synsvinkler - fra oven, fra siden i et lodret snit fra forkant til bagkant (profilen) og forfra. Fra oven er en vinge lang fra spids til spids vinkelret på flyveretningen, og den er ganske kort fra forkant til bagkant. En lang smal vinge har den gunstigste forhold mellem opdrift og luftmodstand.


Derfor er denne form mest fremherskende på svævefly, der jo ikke har nogen motorkraft til at overvinde luftmodstanden. En kort bred vinge kan have et stort areal og dermed stor opdrift og alligevel behøver den ikke at fylde ret meget.

Denne form ser vi fx på sportsfly, der uden problemer kan bygges med tilstrækkelig kraftig motortil at overvinde den forholdsvise store luftmodstand.

Fuglens profil er kendetegnet ved at være afrundet ved forkanten, spids ved bagkantenog med den største tykkelse et eller andet sted på den foreste del af vingen.

Disse tre ting er alle, med kun få ændringer, efterlignet i en flyvinges profil. Tænker vi os en midterlinje i et profil gående fra forkant til bagkant, men midt mellem overside og underside, er denne midterlinje på en fugle vinge altid krum, således at den er højere inde i profilen end ved forkant og bagkant. se fig 1.

Når luften bevæger sig forbi en vinge profil, skal de luftmolekyler, der går på oversiden af vingen tilbagelægge en længere strækning en de molekyler der går forbi undersiden. Men antallet af molekyler i luften bliver jo ikke forandret, fordi en vinge går gennem luften. Derfor må der ikke være større afstand mellem de enkelte molekyler på oversiden end på undersiden af vingen. Større afstandmellem loftmolekylerne er det samme som undertryk.

Dette understryk er årsagen til den største (2/3) af en vinges opdrift. se fig 2.

beeGee

tagorange